Forestil dig, at du får 15 kroner for at medvirke i en undersøgelse. Du får valget mellem at beholde pengene eller at give dem til en velgørende organisation.
Læs også: Efter 27 år i samme køkken: Dorte elsker stadig sit arbejde
Det var et af de scenarier, 862 personer skulle forholde sig til som led i en undersøgelse på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet, og som netop er blevet antaget på det velansete videnskabelige tidsskrift American Economic Journal: Economic Policy. Studiet undersøger sammenhængen mellem ærlighed og karrierevalg blandt studerende og viser, at de ærlige studerende foretrækker job i det offentlige, mens uærlige drømmer om det private som for eksempel et job i finansverden.
”Vi så et meget klart billede af, at de, der giver mange penge væk, også er de, der er mest ærlige og de, der helst vil arbejde i den offentlige sektor,” siger adjunkt Nikolaj Arpe Harmon, som sammen med adjunkt Frederik Hjort, ph.d. Sebastian Barfort og lektor Asmus Leth Olsen står bag de opsigtsvækkende resultater.
Motiveret af løn
Undersøgelsen blev foretaget blandt studerende på statskundskab, økonomi og jura. Forskerne valgte netop denne gruppe, fordi den har et meget klart valg mellem at arbejde i den offentlige eller i den private sektor, da uddannelserne er målrettet begge sektorer. Forskellen er dog inden for de fag, at den private sektor typisk vil være bedre lønnet end den offentlige.
Sådan er det ikke i FOAs faggrupper. Her, mener forskeren, at man ville skulle lave undersøgelsen langt tidligere, inden studievalget overhovedet var truffet, idet folk her langt hen ad vejen allerede har besluttet, hvilken sektor de vil arbejde i, når de vælger en uddannelse inden for FOAs faggrupper.
Læs også: God jobenergi giver godt helbred
”Forsøget med de 15 kroner viser, hvor vigtigt det er for én at have en høj indkomst, og hvor villig man er, til at komme af med noget indkomst for at hjælpe andre,” siger Nikolaj Arpe Harmon, der ikke mener, man kan generalisere ud over den gruppe, forskerne har undersøgt.
”Netop fordi vi ser på dybereliggende sammenhænge som for eksempel på, hvad der er vigtigt, når man vælger job. Altså hvor pengemotiveret man er, hvor vigtigt det er at have en høj løn, hvor vigtigt det er med jobsikkerhed, eller hvor vigtigt det er at gøre en forskel for andre.”
Ærlige 'gætter' forkert
En anden del af undersøgelsen handlede om, at deltagerne skulle gætte udfaldet af et kast med en terning. Eller rettere: Deltageren skulle gætte uden at fortælle, hvad de gættede. Terningen blev kastet (på en computerskærm), hvorefter deltageren skulle fortælle, hvad vedkommende havde gættet inden. Vel at mærke efter at have set resultatet.
Læs også: Lene forfulgte sin drøm og går glad på arbejde hver dag
”De, der donerer mange penge væk, siger, at de gætter mindre rigtigt end de, der ikke donerer penge væk. De, der siger, at penge er vigtige for dem, 'gætter' omvendt mere rigtigt. Det er samtidig dem, der er draget mod den private sektor,” konstaterer Nikolaj Arpe Harmon og forklarer, at forskerne har brugt en statistisk metode for at kunne afgøre præcist, hvor meget de forskellige grupper har snydt.
I Indien er det omvendt
Oprindeligt opstod ideen til undersøgelsen, fordi forskerne havde set et lignende indisk studie. Men de danske resultater er diametralt modsat de indiske.
”Den indiske undersøgelse kommer frem til, at det typisk er de mest uærlige, der gerne vil arbejde i den offentlige sektor. Forklaringen kan være, at lønnen typisk er højere i det offentlige i Indien, og derfor vil de mest uærlige og de mest pengemotiverede søge derhen,” siger han.