Brusken var væk. Det var kun et spørgsmål om tid, før hun måtte have et nyt knæ. Det vidste Annie Nilsen, der igennem knap fire årtier har arbejdet som rengøringsassistent, godt. Allerede som 50-årig havde hun fået den besked af lægerne. Allerede dengang havde knæet værket så meget, at det måtte kikkertopereres.
“Men jeg var for ung til, at man ville give mig et nyt knæ. Beskeden var, at jeg måtte klare mig, så godt jeg kunne, og til sidst på piller,” siger Annie Nilsen.
Knæet plagede hende ofte og mere og mere. Nogle gange måtte hun tage smertestillende før sengetid for at dæmpe en uro i benet. Indtil hun en dag gjorde rent på en de to faste skoler, og benet bare holdt op med at bære og knækkede sammen under hende.
“Jeg gik ned ad gangen herude på mit arbejde. Så gav det et smæld i mit knæ. Så blev det fuldkommen stift og tykt. Jeg kunne godt gå på det, men det var med voldsomme smerter,” fortæller Annie Nilsen.
Smerterne viste sig at komme fra et brud i knæet. Få måneder efter måtte hun have et nyt.
Nedslidt i rekordfart
Annie Nilsen er ikke i tvivl om, at hendes arbejde har en væsentlig del af skylden for det dårlige knæ. Og for, at det andet nu også er begyndt at gøre ondt.
“Jeg har jo altid gjort rent, og før i tiden var det meget hårdt. Det var med gulvskrubbe og sådan noget,” siger Annie Nilsen.
Et tidligere job, hvor hun lavede mad på et plejehjem og var med til at give de ældre mad, mener hun også kan være en del af forklaringen, fordi hun der har stået og gået meget. Og så bebrejder hun sig selv at have holdt sin cykel i et højt gear for kondiens skyld.
“Men det må man ikke,” siger hun.
Et år tilbage
Fire en halv måned tog det, før Annie Nilsen kunne genoptage arbejdet efter operationen. I begyndelsen arbejdede hun kun fire timer hver anden dag. Fire måneder mere tog det, før hun igen var på fuld tid.
Selv om det andet knæ også gør ondt i dag, skal Annie Nilsen gerne klare et år mere på arbejdet. Da fylder hun 65 og får en skattefri præmie på 150.000 kroner for ikke at gå på efterløn. Samtidig er folkeskolereformen en udfordring. Når børnene har længere dage, giver det mere skidt - og i øvrigt færre timer til at nå at gøre rent i. Men Annie Nilsen har slet ikke lyst til at stoppe endnu.
“Jeg er rigtig glad for at gå på arbejde. Jeg har nogle rigtig gode kolleger og en rigtig god ledelse. Jeg kan endnu. Men jeg ved ikke, om jeg kan holde, til jeg er 65,” siger hun.