Iben Brylle Marskov lever med konstante smerter. Hun har gigt i rygsøjlen, i benene, i fingrene, i fødderne og flere andre steder i kroppen. En gammel diskusprolaps i nakken driller stadig og kan give hende brændende og sviende strålesmerter ud i hånden.
Hver fjerde time tager hun smertestillende piller. Hvis hun skal ud og gå med hunden Luffe, må hun sluge lidt ekstra. Det bliver til mindst 22 piller hver dag, som gør hende træt, men som er nødvendige for at holde smerterne bare en smule nede.
”Selvom jeg propper mig med piller, mærker jeg alt. Jeg har ondt alle vegne. Jeg er ked af at sige det, men det er sådan, mit liv er,” siger Iben Brylle Marskov.
Iben er 55 år og uddannet sosu-hjælper. Men i 2013 blev hun fyret, fordi hendes slidte krop ikke længere kunne klare arbejdet. Efter en periode på sygedagpenge kom hun på kontanthjælp i juni 2014 og er det fortsat i dag.
Krav om 225 timers arbejde
I øjeblikket arbejder regeringen på en kontanthjælpsreform, som ventes at træde i kraft 1. april. Med reformen følger et krav om, at kontanthjælpsmodtagere skal arbejde 225 timer om året i ordinært arbejde – med almindelig løn og arbejdsbetingelser. Det svarer til omkring fem timer ugentligt.
Hvis reglen træder i kraft, vil kontanthjælpsmodtagere få skåret i deres kontanthjælpsydelse, hvis de ikke arbejder 225 timer om året. Det vil for Iben betyde 1.000 kroner mindre hver måned. Medmindre hun af kommunen bliver vurderet til ikke at være i stand til at leve op til kravet på grund af begrænset arbejdsevne.
Iben er lige nu i virksomhedspraktik fire timer om ugen på en skole for at vurdere hendes arbejdsevne. Men hun frygter, at de fire timer kan blive vurderet til, at hun også kan arbejde fem. Problemet er, at ingen ser de store smerter, hun konstant må bide i sig.
”I går i praktikken skulle jeg rejse mig, og så mærkede jeg en enorm smerte i mit ben. Jeg var lige ved at begynde at tude, og jeg stod bare og tænkte ’Hvad skal jeg gøre? Hvad skal jeg sige?’ Det var et kæmpe nederlag for mig,” siger Iben Brylle Marskov.
Ingen klar grænse
Iben er en blandt godt 150.000 personer i kontanthjælpssystemet. Det er usikkert, hvor mange af dem, der bliver berørt af de nye kontanthjælpsregler, fordi der i regeringens lovforslag ikke er nogen tydeligt defineret grænse. Det er derfor en vurderingssag for kommunerne fra sag til sag. Det bekymrer næstformand i FOA, Mona Striib.
”Vi har tidligere set, at jo strammere økonomi en kommune har, jo hårdere linje kører de over for borgerne. Det kan skabe ulighed mellem landets kommuner,” siger Mona Striib.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at knap 8.000 personer, der har været på kontanthjælp i 12 måneder, vil blive ramt af 225-timersreglen. Heraf er 7.300 ugifte. Fælles for dem er, at de alle er blevet vurderet til at kunne arbejde 225 timer af kommunen. Men fordi de af den ene eller anden årsag ikke arbejder de krævede timer, vil de blive skåret i kontanthjælpen.
Læs også: Kontanthjælp: Kommuner frygter bureaukratisk helvede
Usikker fremtid for Iben
Tilbage sidder Iben Brylle Marskov i sin brune læderstol med sine mange smerter. Fingrene værker, fordi hun dagen før i virksomhedspraktikken skulle bruge sin finmotorik og sætte labels på journalmapper. Kaffekander kan hun heller ikke længere tømme, efter at hun en dag skulle tage fem i træk og fik fremprovokeret en sceneskedehindebetændelse i underarmen.
”Jeg bider det i mig og holder de to timer, jeg skal være på skolen. Men når jeg kommer hjem, har jeg så ondt. Jeg er konstant træt,” siger Iben Brylle Marskov.
Hun er færdig med sin virksomhedspraktik til april, hvor hun håber på at få svar på, hvordan hendes usikre fremtid kommer til at forme sig.